Supervision

Stå stærkere i din faglighed og undgå tvivl

Få andre perspektiver på udfordringer, større faglig selvtillid og konkrete redskaber, der gør det nemmere at håndtere konflikter og dilemmaer i dit arbejdsliv.

Jeg tilbyder supervision både 1:1 og til grupper.

Bliv bedre til at håndtere udfordringer i arbejdet med andre mennesker

Du kan sikkert genkende noget af det her, hvis du arbejder med mennesker:

  • Du har været usikker på, hvorvidt du handlede rigtigt i tidligere dilemmaer
  • Du føler dig fastlåst i en opgave, du sidder med
  • Du kan komme i tvivl om din faglighed, når du møder modstand i dit arbejde
  • Du oplever, at dårlig kommunikation eller interne problemer går ud over opgaveløsningen
  • Du savner en fortrolig sparringspartner, du kan vende dine professionelle udfordringer med

Kan du nikke genkendende til et af punkterne ovenfor, kan jeg hjælpe dig med min supervision. Dilemmaer opstår, hvor du kommer i tvivl om, hvad du skal gøre

Eller ring nu på tlf.: 61 75 74 14

Et trygt rum, hvor du får kastet lys på udfordringerne i dit arbejdsliv

Med supervision får du stillet skarpt på udfordringerne på dit arbejde, uanset om de skyldes en specifik arbejdsopgave, problemstillinger blandt kollegaer, faglige udfordringer eller noget personligt. Jeg hjælper dig til at se tingene i et andet perspektiv, gør dig klogere på din egen eller gruppens ageren og kapacitet og åbner dine øjne for flere handlemuligheder.

Vælg mellem individuel supervision eller gruppesupervision for dit team.

Individuel supervision

Få klarhed over udfordringerne i dit arbejde og dine styrker som medarbejder, kollega eller leder. Du får bedre overblik over og forståelse af din nuværende situation og flere handlemuligheder, så du trygt kan gå kommende udfordringer i møde.

Gruppesupervision

Få afdækket flere perspektiver og handlemuligheder i de opgaver, I står over for. Det gør det nemmere at stole på, at I træffer de rigtige beslutninger. Med supervision bliver gruppens dynamik og samarbejde bedre, når I reflekterer over forskellige tilgange til mål og løsninger baseret på faglighed.

“Når du arbejder med mennesker, er du selv et redskab i arbejdet. Supervision vedligeholder det redskab.”

Jacqueline Amholt

Det får du ud af supervision

Med min hjælp i supervisionen får du redskaberne til at se dilemmaer, faglige udfordringer og konflikter i et andet og mere konstruktivt lys, og du bliver bedre til at navigere i vanskelige situationer.

Det giver dig mindre tvivl og færre frustrationer i hverdagen, og du får et større fagligt selvværd.

Uden supervision risikerer du at gentage uhensigtsmæssige mønstre. Grupper risikerer, at samarbejdet og fællesskabet smuldrer, så det går ud over arbejdsmiljøet og opgaveløsningen.

Med min supervision får du:

Konkrete redskaber til at forstå andre mennesker og se sager fra flere vinkler, uden at dømme løsninger ude på forhånd. Det giver dig flere handlemuligheder og ro i maven, når du står i en svær situation.

Indsigt i dig selv, dine egne styrker og relationerne mellem mennesker. Det gør det nemmere for dig at gennemskue, hvad der er på spil i vanskelige situationer, og hvordan du bedst kan agere.

Mod til at hvile i dig selv, dine værdier og dit værd, så du kan føle dig sikker på dine faglige valg og beslutninger.

Det gør dig bedre til at handle sikkert og kompetent i vanskelige situationer.

Det siger mine kunder

Vi har fået trykprøvet de forskellige greb via råd, teorier og stor viden fra Jacquelines side

Supervisionen har i høj grad givet mig og min ledelsesgruppe en tryghed i, at de greb, vi tager, er ”de rigtige”, ved at vi gennem sparring har været rundt i alle hjørner af vores ledelsesfelt. Fået trykprøvet de forskellige greb via råd, teorier og ikke mindst en meget stor viden fra Jacquelines side.

Lars Aarøe Hansen

Voksenspecial- og psykiatrichef, Kalundborg Kommune (Gruppesupervision)

Jeg fik øje på, at det, jeg opfattede som mine svagheder, faktisk er nogle af mine største styrker

Det, som jeg i mange år opfattede som mine svagheder, jeg for alt i verden skulle eliminere eller i hvert fald skrue kraftigt ned for, har jeg gennem ledelsessupervisionen med Jacqueline fået øje på jo faktisk er nogle af mine største styrker.

Trine Thysgaard

Udviklingschef i større dansk entreprenørvirksomhed (Individuel supervision gennem 7 år)

Hvem er supervision for?

Du arbejder med mennesker, måske som sagsbehandler, sundhedsplejerske, leder, lærer, pædagog, psykolog, psykoterapeut eller proceskonsulent.

Du er pligtopfyldende, ansvarsbevidst og omhyggelig. Men du kan blive usikker, hvis du føler, at modstand eller dilemmaer udfordrer dig til at gå på kompromis med dine værdier eller faglighed.

 Min supervision er til dig, der…

  • har brug for at kunne diskutere faglige udfordringer og dilemmaer uden at blive dømt
  • kommer til at tvivle på, om du gør det godt nok i dit arbejde
  • gerne vil være bedre til at navigere i svære situationer og er indstillet på at udvikle dig
  • vil forstå konkrete situationer og finde handlemuligheder
  • sætter pris på faste og trygge rammer, hvor processen er tydelig fra starten.

Med min hjælp bliver du i stand til at håndtere udfordringer med flere perspektiver og tilgange, du udvikler et større repertoire til håndtering af dilemmaer og kan se potentialet i forskellige bidrag – uden at blive fastlåst eller komme i kamp om at have ret.

Supervision er ikke for dig, som vil have løsningerne serveret for dig. Det er min erfaring, at professionel udvikling som menneske virker bedst, når man selv arbejder sig hen imod sit mål.

Eller ring nu på tlf.: 61 75 74 14

20 års erfaring med supervision

Jeg hedder Jacqueline Amholt, og jeg hjælper mennesker med at udvikle sig i deres professionelle liv, så de bliver bedre til at håndtere udfordringer i arbejdet med andre mennesker.

Mine kunder får indsigter og konkrete redskaber, der giver ro og overblik i hverdagen, uanset om det drejer sig om at løse dilemmaer, komme ud af fastlåste situationer eller sikre det faglige fokus i en gruppe.

Supervision hos mig foregår i faste og trygge rammer, hvor jeg holder styr på processen i din eller din gruppes faglige udvikling. Altid med 100 % tavshedspligt.

Jeg kan hjælpe dig med at håndtere bl.a.:

  • dilemmaer, der udfordrer din professionelle selvtillid
  • modstand – både fra borgere, kollegaer og ledere
  • udfordringer i dit team, der flytter fokus fra jeres kerneopgave

Vælg mellem individuel eller gruppesupervision

Individuel supervision

Få overblik over udfordringers eller dilemmaers mange facetter, så du bedre kan forstå dem og nemmere kan se flere løsninger i en vanskelig situation. Til supervisionen bliver du både udfordret og bekræftet, og du kan trygt og åbent reflektere over det, der er fagligt eller personligt vanskeligt for dig i dit arbejde.

Supervisionen gør dig klogere på dine handlemåder og din egen kapacitet. Du får modet til at stå ved dine professionelle beslutninger, så du undgår at komme i tvivl om din faglighed.

Pris:

1 session a 75 min.:
1.250,- ekskl. moms.

>Kontakt mig for en gratis afklaringssamtale

Eller ring nu på tlf.: 61 75 74 14.

Læg en besked, hvis der er telefonsvarer på, eller send en sms med dit navn og nummer, så ringer jeg tilbage, så snart jeg kan.

Gruppesupervision

Med gruppesupervision får I et trygt rum, hvor der er plads til, at I kan komme til bunds i jeres udfordringer. Vi fokuserer særligt på, hvad der står i vejen for at løse kerneopgaven, og I bliver bevidste om, hvilke modstande der skyldes noget personligt, og hvilke der er faglige. Som upartisk part sørger jeg for fokus på dagens emne i samtalen, så den ikke løber af sporet.

Med supervision bliver I bedre til at se forskellige løsninger på problemer, og I går fra sessionerne med flere konkrete handlemuligheder, end I havde før.

På sigt vil jeres gruppedynamik blive bedre. I vil opleve mere ro, når der er uenigheder, og at tilliden og trygheden i gruppen vokser, så alle trives på arbejdet.

Pris:

1 session á 2,5 – 3 timer: 4.200,- ekskl. moms & kørsel*

>Kontakt mig for en gratis afklaringssamtale

Eller ring nu på tlf.: 61 75 74 14.

Læg en besked, hvis der er telefonsvarer på, eller send en sms med dit navn og nummer, så ringer jeg tilbage, så snart jeg kan.

Gruppesupervisionen er for grupper mellem 5 og 8 personer. Falder din gruppe uden for denne størrelse, så kontakt mig og hør, om jeg kan hjælpe netop dit team.

*Kørsel afregnes efter statens takster

Sådan foregår det

Individuel supervision foregår i min praksis i Vig nær Odsherred på Vestsjælland.
Bor du langt væk, kan vi tage møderne over telefonen eller Zoom.

Gruppesupervision foregår på jeres arbejdsplads, hvor jeg kommer ud til jer.

I særlige tilfælde er det muligt at tage et møde over Zoom.

Individuel supervision i 7 trin

1: Supervision hos mig starter altid med en gratis og uforpligtende afklaringssamtale på 15-20 minutter, hvor vi sammen finder ud af, hvad jeg kan hjælpe dig med, og om vi er et godt match.

2: Vi aftaler, hvornår den første session skal finde sted.

3: Vi starter sessionen med at finde ud af, hvad du har på hjerte i dag, og hvad vi skal arbejde med.

4: Under vores samtale sørger jeg for, at vi holder fokus på det aftalte emne. Jeg sætter en ramme for, hvordan du kommer frem til de indsigter og løsninger, du har brug for. En del af processen er, at du kigger indad og tør at ændre på dine vaner og reaktioner. Du vil aldrig blive presset til at sige eller gøre noget, du ikke har lyst til.

5: Vi aftaler, hvad du skal arbejde videre med mellem sessionerne, så du får brugt dine indsigter og redskaber i praksis i din dagligdag.

6: Vi slutter af med, at du fortæller, hvad du tager med dig fra i dag.

7: Efter sessionen aftaler vi, hvornår den næste session skal finde sted, og vi afregner.

Gruppesupervision i 5 trin

1: Supervision hos mig starter altid med en gratis og uforpligtende afklaringssamtale på 15-20 minutter, hvor vi sammen finder ud af, hvad jeg kan hjælpe gruppen med, og om vi er et godt match.

2: Vi aftaler, hvornår den første session skal finde sted.

3: Vi starter sessionen med at finde ud af, hvilke udfordringer I har, og hvad I har brug for i dag.

4: Vi arbejder med den konkrete situation eller dilemma. Jeg sørger for, at alle kommer til orde, og at fokus bliver holdt på dagens emne. Undervejs introducerer jeg teknikker, der hjælper jer til at styrke samarbejdet i gruppen og til at finde flere måder at løse opgaver eller udfordringer på.

5: Vi slutter af med en runde, hvor I hver især fortæller, hvad I tager med jer fra i dag.

 

Typiske tvivlsspørgsmål og svar

Jeg er leder og ved ikke, om jeg skal vælge supervision eller ledersparring

Det er helt i orden. Ring til mig, og fortæl, hvad din udfordring er, så kan jeg fortælle dig, om supervision eller sparring vil passe bedst til din situation.

Hvordan håndterer vi tavshedspligt i gruppesupervision, hvis der er oplysningspligt om noget, der kommer frem i samtalerne?

Der er altid tavshedspligt i supervision. Vi aftaler i første session, hvordan I håndterer tavshedspligten, hvis den ikke kan overholdes. Det kan f.eks. være en aftale om, hvilken leder der skal informeres.

Hvor mange gange skal der til for at løse en udfordring?

I princippet kan du nøjes med en enkelt gang. Vi afslutter ét emne i hver session. Vi kan tage emnet op igen, hvis der er behov for det, men det er ikke nødvendigt.

Hvilke redskaber får jeg?

Du får bl.a. kommunikationsteknikker, der lærer dig at spejle din samtalepartner, gør dig bedre til at lytte, og som kan hjælpe dig med at parere krænkelser eller overfusninger. Du får også redskaber, som gør dig bedre til at aflæse andre og forstå dynamikker mennesker imellem, f.eks. når du skal tale med vrede mennesker eller folk, som ikke forstår dit område.

Kan jeg få gruppesupervision sammen med nogle, jeg ikke er kollega med i dagligdagen?

Ja. Jeg har også grupper, der er sammensat på baggrund af fælles fagligt fokus eller fælles faglig position på tværs af organisationer, afdelinger og virksomheder.